Når det handler om badeværelsesfuger i brusenichen, er valget bestemt mere end bare et spørgsmål om smag. Rigtige fuger betyder længere holdbarhed, færre misfarvninger og et badeværelse med færre surdejer (læs: fugtskader), og det gælder især i vådzonen – altså gulvet og væggene helt op til loftet omkring brus. Vådzonen er defineret så nøjagtigt i reglerne, at man næsten fristes til at have målebåndet klar i brusen. Kort fortalt rækker vådzonen mindst 500 mm ud på vægge uden for selve brusenichen; i små badeværelser kan ALLE vægge ende som vådzoner. Det gør valget af fugetype endnu vigtigere.
En indskudt bemærkning: Fugerne – altså dem mellem fliserne og i hjørnerne – er ikke selve tætningsbarrieren mod vand; ansvaret ligger hos vådrumsmembranen bag fliserne. Så ingen grund til at stirre hypnotiseret på fugernes tæthed for at sove trygt om natten – men gør du det forkert, kan du alligevel forvandle projektet til en sæbekassekonkurrence.
Cementfuge: Det klassiske valg
En god, moderne cementbaseret flisefuge (type CG2 WA, hvis du vil brilliere med mærkater) løser typisk hverdagens krav til fladefuger – altså fugerne mellem væg- og gulvfliser. Hidtil har det været go-to-løsningen, og den er stadig stærk i de fleste brusenicher.
Fordele:
- Overkommelig pris, nemt at reparere og udbedre småskader
- Stort farveudvalg – det er trods alt visuel detalje og ikke kun teknik
- Kan imprægneres efterfølgende for bedre kalk- og smudsmodstand
Ulemper:
- Porøsitet gør cementfuger sensitive overfor vand, snavs og især syreholdige rengøringsmidler, som lynhurtigt kan slide både fugens styrke og farveflothed ned
- Mindre velegnet til områder med ustyrligt mange brusesessioner eller hvis du elsker lyse fuger i hårdt vand – misfarvninger og gråskimmel forever
Tip: Et hurtigt trick fra værktøjskassen: Mæt cementfuger med rent vand FØR du afkalker. Så forhindrer du syren i at trænge alt for dybt. Fugeimprægnering kan også spare dig en del skrubben på sigt.
Epoxyfuge: Når kompromis er yt
Vil du slippe for skimmel, skjolder og kalkkanter? Epoxyfuge (mærket RG på spand og emballage) er næsten det tætteste, man kommer på den store fredsaftale mellem fliser og fuger. Den er kemisk resistent, næsten ikke-absorberende, stærk som få – og koster det dobbelte.
Fordele:
- Fugen optager stort set intet vand eller smuds og holder farven pæn, også selvom du er fan af hvide eller lysegrå mosaikker
- Rigtig god mod skimmel, kalkpropper og hyppig brug – ideelt valg til storfamilier, hårdt vand eller kreative børn med håndvaskeri i alle former
Ulemper:
- Prisen inkluderer ikke kun materialet, men også ekstra arbejdstid og lidt nervesved; den kræver erfaring
- Risiko for epoxyslør – hvis ikke du vasker grundigt, kan fladen ende med at se slidt ud fra dag ét
Gør dig selv en tjeneste: Hav epoxyrens klar, og vask efter under og straks efter fugearbejde. Når det først sidder fast, kan køkkenremedierne opgive på forhånd.
Silikonefuge: Elastisk problemløser
Silikone er den gymnastiske ven, som springer til, hvor hjørner bukker, gulve arbejder, og trykket får cementfugen til at tabe pusten. Her handler det ikke om deciliter og poser, men ganske enkelt om at optage bevægelser – typisk i hjørner, overgang fra gulv til væg og omkring sanitet.
Fordele:
- Elastisk og hurtig at udføre; tætner overgange, så de ikke flækker op ved belastning
- Flot finish og mulighed for præcise farvevalg, så overgangene ikke hiver blikket fra det samlede billede
Ulemper:
- Sanitær silikone (mærket S eller XS1) mister skimmelmodstand efter 1-2 år, hvor biocider stille og roligt forsvinder
- Typisk holdbarhed på 3–7 år i vådzone, så du må ikke forvente evig ungdom – eftersyn (og ofte udskiftning) hver 5. år er en god tommelfingerregel
- Hvis du bruger natursten, skal du bruge neutralhærdende silikone for at undgå misfarvning
Korrekt udført silikonefuge kræver brug af bagstop (en lille skumstrimmel – ikke lige så fancy som navnet antyder) for at styre fugebevægelser og undgå at klæbe i bunden, hvilket ellers gør fugen mere skrøbelig.
Hvilken fuge – hvor?
I praksis ser den optimale løsning sådan her ud:
- Mellem fliser: Cementfuge CG2 WA, hvis du vil holde prisen nede og selv tør svinge fugepistolen, eller epoxyfuge RG hvis du hellere prioriterer minimale misfarvninger og let rengøring (og får en kyndig hånd på opgaven).
- I hjørner, overgang gulv–væg og omkring sanitet/afløb: Sanitær silikone, altid. Husholdningstip: Tjek/udskift ca. hvert femte år, eller hvis fugen begynder at se ud som et badeforhæng anno 1987.
Bruger du natursten, skal både fugemasse og silikone være specialudviklet til formålet, så du undgår misfarvning ved stenoverfladen. Vælger du hårde cementfuger i hjørner eller mod lette vægge med gulvvarme, så kan du regne med revner på sigt – silikonen klarer de der mikrobevægelser uden at springe op.
Fugebredder og smådetaljer du skal kende
Om du vælger fine fliser eller grove klinker, har betydning for fugebredden:
- Fine fliser: Ofte 2–5 mm
- Klinker: 3–10 mm
- Mosaik? Epoxyfuge kan typisk udfylde de smalleste lydspor uden at blive tvær
Det er mureren, der tilpasser fugebredden og stemningen bedst til planheden (og niveauet af perfektion). Hvis du selv lægger mærke til mere end 3 mm højdeforskel over 2 meters bredde, så ringer du måske for ofte til garantikontoret.
Fugepleje gør en forskel
God fuge – og især cementfuge – kan leve i årtier, men kun hvis du giver den lidt kærlighed. Tør over efter bad og udluft i mindst 5 minutter hver gang. Skimmel tager nemlig ingen ferie, hvis den får regelmæssige gulvbrusregnskyl. Cementfuger skal beskyttes mod hyppig, koncentreret syre og altid mættes før du hiver afkalkningen frem. Til gengæld belønnes du med færre grå aflejring og mindre arbejde på langt sigt – især hvis du bruger en fugeimprægnering specifikt til formålet.
Sanitær silikone kræver til gengæld, at du er forudseende og planlægger eftersyn. Du skifter ud, før alt begynder at drysse ned langs væggene. Opdager du skimmel, så brug midler specielt beregnet til formålet. Nogen kombinerer naturligvis en armada af Rodalon og Protox Hysan i deres rengøringsrutine.
Epoxyfugen? Hvis du får lavet den rigtigt fra start, kræver den beklageligvis næsten ingenting – men fejler du ved rengøring under udførelse, kan du sjældent rette op på det senere.
Bomstærke tommelfingerregler
- Cement- eller epoxyfuge mellem fliser – beslut efter temperament og pengepung
- Sanitær silikone ALLE steder med mulige bevægelser (hjørner, overgange)
- Natursten? Ikke bare cement, men materialer, der matcher stenens krav og neutral silikone
- Tjek/elastiske fuger ca. hvert 5. år – cementfuger kan holde meget længere, hvis du er grundig med rengøringen
Er du i tvivl, kan det sagtens betale sig at spørge en fagmand. Forkerte fuger (og dårligt udførte hjørner) kan på sigt føre til større vandskader end rutsjebanen i svømmehallen. Sidder du nu og kigger på dit badeværelse og føler dig en smule på dybt vand, så tager Fokus Bad hjertens gerne samtalen om den helt rigtige løsning til netop din bruseniche.







