At bo i hjertet af København tilbyder en unik livsstil, men det stiller også specifikke krav til indretning af hjemmets mest intime rum – badeværelset. Disse lejligheder med sit famøse københavnerbadeværelse, ofte med begrænset plads og historisk charme, kræver kreativ tænkning for at udnytte hver en kvadrat(centi)meter. Vi vil her guide dig gennem processen, fra de første skridt af planlægningen til det afsluttende design, og sikre, at du får mest muligt ud af dit badeværelsesprojekt.
Forstå din lejligheds potentialer og begrænsninger
– Mål og udforsk dit nuværende badeværelse
Grundlaget for enhver succesfuld renovering er en præcis forståelse af det eksisterende rum. Det betyder ikke blot at måle længder og bredder, men også forstå, hvordan lysindfald eller hvordan døren åbner og påvirker rumfølelsen. For eksempel kan et smalt, højt vindue give perfekte muligheder for naturligt lys uden at gå på kompromis med privatlivets fred.
– Overholdelse af bygningsreglementet
Bygningsreglementet kan virke komplekst for de fleste, men det er der for at sikre korrekt opførelse og renovering af boligen og dit badeværelse. Ved at overholde reglerne sikrer vi, at dit drømmebadeværelse kan realiseres uden uventede omkostninger senere.
Ved renovering af Københavnerlejligheder støder man blandt andet ofte på etageadskillelser lavet af bjælkelag med lerindskud. På grund af dette kræves det ofte at søge om byggetilladelse, især hvis man ønsker konventionel gulvvarme med slanger, da dette kan påvirke bæreevnen af bjælkelaget. En alternativ løsning hertil kan være at vælge el-gulvvarme, som ikke belaster de bærende konstruktioner på samme måde. En kort konsultation med en lokal arkitekt eller bygningskonstruktør kan guide dig til, hvad der er muligt for dig og kan spare dig tid og bekymringer senere hen.
Hvis man selv sætter sig for at renovere sit badeværelse, er der flere vigtige hensyn at tage. Det er blandt andet afgørende at kontrollere, at du ikke har bagfald fra afløbet, og at man sikrer sig de korrekte mål og tilgang for vådrumsmembranens udlægning i følge bygningsreglementets §339. Det kan være en rigtig god idé at få hjælp fra en hovedentreprenør som f.eks. Fokus Bad for at sikre, at disse krav bliver opfyldt.

– Udfordringer med ældre bygninger
Ud over de charmerende skæve vægge og ujævne gulve, kan ældre bygninger skjule forældede rør og ledninger, som skal fornyes. Disse rør er ikke altid nemme at skjule, medmindre de kan indfræses i væggene. Her kan du overveje at skjule rør i rørkasser, så det flyder nemmere ind i rummet, og ikke står frem ved første øjekast.

Planlægning af design og layout
– Optimering af rummet
I et lille badeværelse er hver detalje vigtig. En kreativ løsning kunne være at installere en skræddersyet brusekabine med specieldesignede brusevæge fra en glarmester, eller at vælge en vask, der er bred nok til at rumme dine eller jeres morgenrutiner, men lavet i et slankt design for ikke at optage for meget plads eller virke bombastisk.
– Valg af materialer og farver
Vælg materialer, som reflekterer lyset for at skabe en illusion af et større og mere indbydende rum. En blanding af matte fliser med spredte, farverige accentfliser bag vasken eller i brusekabinen kan tilføje dybde og interesse, uden at rummet virker overfyldt. Komplementér evt. med bløde materialer i naturlige materialer for at bringe varme og komfort ind i rummet.
– Tekniske installationer
For at udnytte et begrænset rum til sit fulde, kan det ofte kræve skræddersyede løsninger, især når det gælder tekniske installationer. En velovervejet detalje, såsom en indbygget cisterne med væghængt toilet eller et mindre bademøbel, kan ikke kun spare værdifuld plads, men også tilføje et element af design og funktionalitet. Desuden er håndklædevarmere en elegant løsning, der tjener et dobbelt formål: de holder dine håndklæder tørre og badeværelset varmt.
Når det kommer til opvarmning, står mange københavnerlejligheder over for særlige udfordringer på grund af de ældre bygningers sarte konstruktioner. Den traditionelle gulvvarme med varmtvandslanger kan hurtigt blive en kostbar affære, ikke kun på grund af materialerne, men også pga. nødvendigheden af en byggetilladelse, som nævnt ovenfor, for at sikre, at de ældre strukturer ikke lider af den ekstra vægt, der tilføjes. Dette kræver tit og ofte en rådgivende ingeniør (statiker), hvilket kan føre til betydelige omkostninger. I dette lys anbefaler vi ofte installation af el-gulvvarme i disse typer lejligheder, da det sjældent kræver byggetilladelse og kan være en mere omkostningseffektiv løsning, der stadig tilføjer komfort og varme til dit badeværelse, uden de store strukturelle bekymringer.


Har du nogen spørgsmål?
Jacob Winsløw
Bygningskonstruktør
Vælg de rigtige materialer og løsninger

Ventilation
For at sikre et langvarigt og sundt indeklima i dit badeværelse, er det vigtigt at fokusere på god ventilation; især når man har med et mindre badeværelse at gøre. Fugtskader og skimmelsvamp kan ofte undgås ved effektiv ventilation. Overvej at investere lidt mere hos elektrikeren, f.eks. en ventilationsløsning med adaptiv regulering af udsugningen.

Gulv- og vægmaterialer
Valget af gulv- og vægmaterialer spiller en stor rolle for både æstetikken og funktionaliteten af dit badeværelse. Keramiske fliser er populære for deres holdbarhed, mens vådrumsmaling eller microcement kan tilbyde et bredt spektrum af farvemuligheder til væggene. Microcement er desuden populært valg, da det kan typisk er være mere økonomisk (Læs vores guide om microcement her). Overvej også mosaikfliser, som man kan kombinere og sammensætte til mange forskellige mønstre, eller marmor for et unikt touch.

Belysning og armaturer
God belysning er nøglen til at skabe en behagelig atmosfære. Integreret LED-spots under skabe eller i brusenichen kan bidrage til både funktionalitet og stemning. Når du vælger armaturer, så anbefales det aldrig at gå på kompromis med komforten og kvaliteten. Det kan nogle gange være en enten uoverskuelig eller svært at forestille sig, hvordan disse elementer vil se ud i dit fremtidige badeværelse. Til dette kan man bruge en hovedentreprenør som Fokus Bad, kan gøre dette nemmere for dig. De kan typisk typisk guide til at vælge den rette sammensætning af materialer efter dine behov og ønsker, og sammensætte en 3D-illustration, som gør det nemmere for dig at se det færdige badeværelse, inden du endeligt beslutter dig. Hertil vil de ligeledes kunne guide dig på vej i junglen af forskellige producenter af armaturer og bademøbler, som vil passe ind i dit drømmebadeværelse; det kunne være alt fra Vola, som en mere kvalitetsfokuseret valg med høj standard, til Bernstein, som er i en mere prisvenlig klasse men stadig i god kvalitet.
Den praktiske udførelse

DIY vs. professionelle håndværkere
Selvom nogle aspekter af badeværelsesrenoveringen kan være DIY-venlige, som f.eks. maling eller installation af nye håndklædeholdere, er det ofte bedst at overlade de mere komplekse opgaver, som VVS og el-arbejde, til professionelle. Dette sikrer, at arbejdet opfylder alle tekniske lovkrav og standarder.

Få en hjælpende hånd til budgettet
At holde dit projekt inden for budget kræver nøje planlægning og overvejelser. Glem ikke at undersøge muligheden for at søge støtte fra Toiletpuljen. For beboere i Københavns Kommune, som ønsker at integrere et badeværelse i sit lejlighed, tilbyder kommunen en unik støttemulighed gennem Toiletpuljen. Denne pulje er designet til at hjælpe med at finansiere etableringen af toiletter og badeværelser i lejligheder, hvor disse faciliteter mangler eller er placeret uhensigtsmæssigt. Fokus Bad kan assistere dig gennem ansøgningsprocessen, sikre at dit projekt opfylder de nødvendige krav, og maksimere dine chancer for at opnå støtte.

Tidsplanlægning og projektstyring
En realistisk tidsplan er afgørende for et vellykket projektforløb. Start med at definere klare milepæle og kommunikér løbende med dine håndværkere for at sikre, at alle er på samme side. Vær forberedt på uventede forsinkelser og inkluder buffer i din tidsplan for at imødekomme disse. Mange vælger at bruge en hovedentreprenør for at sikre en smidig proces og for at undgå den konstante planlægning og dialog med diverse håndværkere til projektet.

Find inspiration
Det kan være en rigtig god idé at lade dig inspirere af vellykkede badeværelsesprojekter i andre københavnerlejligheder. Udforsk evt. forskellige hjemmesider, Instagram, Pinterest eller magasiner dedikeret til boligindretning for ideer, der kan tilpasses til dit eget projekt.
For yderligere inspiration og rådgivning, besøg vores hjemmeside eller kontakt os for en personlig konsultation.



Er du klar til at tage det første skridt?
Renovering af et nyt badeværelse i en københavnerlejlighed er mere end bare en opgradering af dit hjem; det er en investering i dit daglige velbefindende og hjemmets samlede værdi. Hos Fokus Bad forstår vi vigtigheden af at skabe et rum, der føles både personligt og funktionelt. Kontakt os i dag for at aftale en uforpligtende samtale, hvor vi kan lære lidt mere om dine visioner. Lad os sammen gøre din vision for et nyt badeværelse til virkelighed.
Eller brug vores enkle booking-kalender til at aftale et uforpligtende 30 min online møde.
Sådan fungerer det:
- Vælg en dato: Find en dag i kalenderen, der passer bedst til din tidsplan.
- Fastlæg et tidspunkt: Vælg et tidspunkt på dagen for din personlige konsultation.
- Bekræft din booking: Udfyld dine detaljer og bekræft kalenderinvitationen, du modtager på din email (tjek også spam).
- Deltag i mødet online: Når det er tid, deltager du nemt i mødet via det link, vi sender dig.
I løbet af vores møde vil vi lytte til dine ønsker, udforske mulighederne sammen og til sidst tilbyde et skræddersyet tilbud, der kan bringe din badeværelsesdrøm til live.