Fokus Bad Microcement Badeværelse i København

Guide til microcement: Fordele og anvendelse på badeværelset

Hjem » Blog » Badeværelse » Guide til microcement: Fordele og anvendelse på badeværelset

Hvad er microcement?

Microcement er et tyndt lag af fint cement, der kan påføres en lang række forskellige overflader for at skabe et moderne og ensartet look. Det er særligt populært til brug i badeværelser grundet dets vandafvisende egenskaber, hvor det kan anvendes på gulve, vægge, trapper og meget mere. Microcement er kendt for sin alsidighed og kan bruges til både renovering af eksisterende overflader og til nye projekter.

Materialet er ideelt til badeværelser, da det kombinerer æstetik og funktionalitet. Microcement kan give et stilrent og moderne betonlook, som er inspireret af New Yorker-stilen, men det kan også tilpasses til at opnå forskellige udtryk afhængig af farve og overfladebehandling. Dertil kan det være et tids- og omkostningsbesparende alternativ til fliser i dit badeværelse, såfremt det gøres ordentligt.

Hvorfor vælge microcement til badeværelset?

Praktiske fordele ved at bruge microcement

  • Ingen behov for at fjerne eksisterende fliser: En af de største fordele ved microcement er, at det typisk kan påføres direkte på eksisterende fliser og overflader. Dette sparer tid og penge, da du undgår besværet med at fjerne gamle fliser. Det gør også renoveringsprocessen mindre rodet, skaber mindre byggeaffald og gør renoveringsprocessen mere effektiv.
  • Tids- og omkostningsbesparelse: Og da microcement kan påføres direkte på de eksisterende overflader, reduceres både tids- og materialeforbruget markant. Det betyder, at du kan opnå et nyt og moderne badeværelse til en lavere pris og med mindre arbejdskraft sammenlignet med traditionelle renoveringsmetoder.
  • Nem vedligeholdelse og rengøring: Microcement er let at vedligeholde. Overfladen er uden fuger og revner, hvilket betyder, at f.eks. kalk og sæberester at nemmere at komme til livs ved rengøring. Rengøring kræver blot simpel kalkfjerner, som f.eks. Microcalc, hvilket gør det til en hygiejnisk og praktisk løsning for badeværelser.
  • Skridsikkerhed og holdbarhed: En af de vigtigste egenskaber ved microcement er dets skridsikkerhed og vandtætte natur. Dette gør det ideelt til brug i badeværelser, hvor overflader ofte udsættes for vand og fugt. Med den rette topcoat bliver overfladerne ikke blot vandtætte, men også smudsafvisende og lette at rengøre. Derudover er microcement kendt for sin ekstreme holdbarhed og slidstyrke. Det er et robust materiale, der kan modstå daglig slitage og bevare sit udseende i mange år.

Æstetiske fordele ved at vælge microcement

  • Unikt og moderne design: Microcement giver et unikt og moderne betonlook, som er meget populært i nutidens boligindretning. Det kan skabe et ægte New Yorker-udseende med en rå og industrielt inspireret finish. Dette look passer perfekt til moderne, minimalistiske designstile og kan nemt integreres i forskellige indretningstemaer.
  • Rig mulighed for tilpasning: Med microcement kan du tilpasse farven og teksturen, så det passer præcist til dine præferencer og badeværelsesdesign. Du kan vælge en mat finish for et mere subtilt udtryk eller en glansfuld finish for at skabe refleksioner og dybde i rummet. Farvetonen kan justeres for at skabe enten et lysere eller dybere udseende, alt efter hvad der passer bedst til din stil.
  • Rustikt eller glansfuldt udseende: Microcement kan behandles på forskellige måder for at opnå det ønskede udseende. For et rustikt look kan farven tones ned, mens en øget farveintensitet og glans kan opnås ved yderligere behandling. Dette gør det muligt at skabe alt fra et råt og naturligt look til en mere poleret og moderne overflade, alt efter dine præferencer.
Portrætbillede af Jacob Winsløw

Har du nogen spørgsmål?

Jacob Winsløw

Bygningskonstruktør

Hvad bør man være opmærksomhed på, når man overvejer at få microcement på sit badeværelse?

  • Vandtætning og underlagets forberedelse: Et af de vigtigste aspekter ved at anvende microcement i et badeværelse er at sikre korrekt vandtætning. Uden en effektiv vådrumsmembran kan der opstå alvorlige problemer med vandindtrængning, hvilket kan skade strukturen over tid. Desuden skal underlaget være helt jævnt og fri for revner, da microcement er meget tyndt og vil afsløre enhver ujævnhed.
  • Revner og bevægelse: Microcement er følsomt overfor bevægelse i underlaget. Hvis det underliggende materiale ikke er stabilt, eller hvis der er strukturelle problemer, kan det medføre revner i microcementen. Det er derfor afgørende at sikre, at underlaget er robust og stabilt, inden microcementen påføres.
  • Hærdningstid og tilgængelighed: Processen med at påføre microcement kræver flere tynde lag, og hver lag har brug for tid til at tørre og hærde. Dette kan betyde, at badeværelset er ude af brug i en længere periode, hvilket kan være upraktisk. Det er vigtigt at planlægge hærdningstiden og tage højde for, at badeværelset ikke kan benyttes i denne tid. Fuld hærdning tager op mod 30 dage, men det kan typisk allerede tages i brug efter 7-10 dage.
  • Farvevariation og æstetik: Microcement kan variere i farve og tekstur, hvilket kan resultere i en uensartet finish, hvis ikke det påføres korrekt… medmindre dette uensartede finish selvfølgelig er et designvalg, du vælger. Det er vigtigt at overveje dette og eventuelt prøve et lille område først for at sikre, at det opfylder dine æstetiske forventninger.
  • Skridsikkerhed: En glat overflade, især når den er våd, kan udgøre en risiko for fald. Hvis du bekymrer dig for dette bør du overveje at vælge en type af microcement med en skridsikker finish eller tage ekstra forholdsregler for at minimere risikoen for uheld.
  • Faglig ekspertise og omkostninger: Korrekt påføring af microcement kræver faglig ekspertise. En dårlig påføring kan resultere i en ujævn overflade eller andre problemer, der kan være dyre at rette op på. Professionel installation kan i mange tilfælde anbefales, og her er det vigtigt at vælge en erfaren og professionel håndværker. Her kan du typisk forvente en pris mellem 1500-3000 kr. pr. m2 afhængig af typen af microcement, udførslen, underlag og vådrumsmembran mm.

Den korte DIY guide til påførelse af microcement på badeværelset

1. Forberedelse af underlaget

Vi anbefaler, at du bruger:

  • Primer: En god primer sikrer optimal hæftning af microcementen.
  • Rengøringsmidler: Brug neutrale rengøringsmidler til at rengøre underlaget grundigt.
  • Afdækningsplastik og malertape: For at beskytte omkringliggende områder og sikre skarpe kanter.

Start med at sikre, at underlaget er rent, jævnt og fri for større revner. Brug rengøringsmidler til at fjerne fedt, støv og snavs. Påfør derefter primeren for at sikre, at microcementen hæfter ordentligt. Beskyt områder i badeværelset, der ikke skal behandles, med afdækningsplastik og malertape.

2. Blanding af microcement

  • Microcement: Vælg en høj kvalitet microcement, der er egnet til vådrum. Vi anbefaler enten UrbanHald eller Betonlook, der begge har et stort udvalg.
  • Mixer: Brug en mixer til at blande microcementen jævnt.

Følg producentens anvisninger for at blande microcementen. En jævn blanding er afgørende for at opnå en glat og ensartet overflade på dit badeværelsesgulv.

3. Påføring af microcement

  • Spartler: Både til grove og fine lag.
  • Glat klinge: Til at opnå en jævn og glat overflade af den påførte microcement.
  • Sandpapir eller elektrisk slibemaskine: Til at slibe overfladen mellem lagene.

Påfør microcementen i flere tynde lag. Start med et grundlag og brug spartler til at sprede det jævnt. Efter hvert lag er tørret, slibes overfladen let for at fjerne ujævnheder. Gentag processen indtil den ønskede tykkelse og finish er opnået.

4. Tørring og hærdning

  • Ventilation: Sørg for god ventilation i rummet. Evt. supplér rummet med en ventilator for at sikre en konstant tilstrømning af luft.

Microcement kræver tid til at hærde mellem lagene (8-24 timer) og efter den sidste påføring. Sørg for, at rummet er godt ventileret for at fremme en jævn tørring og forhindre fugtproblemer. Såfremt det påføres et gulv kan det betrædes efter 5 dage men bør først tages i brug mellem 7-10 dage.

5. Forsegling

Forsegler: En vandafvisende forsegler/coating beskytter overfladen, så det bliver slidstærkt, smudsafvisende og vandtæt.

Efter den endelige hærdning påføres en forsegler for at beskytte microcementen – typisk i to lag med 4 timer mellem. Dette lag gør overfladen vandafvisende og forlænger holdbarheden.

6. Vedligeholdelse

  • Neutrale rengøringsmidler: Til generel rengøring af overfladen i dagligdagen.
  • Bløde klude og mopper: For at undgå ridser og skader.

Regelmæssig vedligeholdelse er vigtig for at bevare microcementens umiddelbare udseende og funktion. Brug neutrale rengøringsmidler og undgå aggressive kemikalier, der kan beskadige overfladen.

Er du klar til at tage det første skridt mod dit nye badeværelse?

Renovering af dit nye badeværelse med microcement er mere end bare en opgradering af dit hjem. Hos Fokus Bad har vi mange års erfaring med renovering af badeværelser og forstår dermed vigtigheden af at skabe et rum, der føles både personligt og funktionelt. Kontakt os i dag for at aftale en uforpligtende samtale, hvor vi kan lære lidt mere om dine visioner. Lad os sammen gøre din vision for et nyt badeværelse til virkelighed.

Eller brug vores enkle booking-kalender til at aftale et uforpligtende 30 min online møde.

Sådan fungerer det:

  1. Vælg en dato: Find en dag i kalenderen, der passer bedst til din tidsplan.
  2. Fastlæg et tidspunkt: Vælg et tidspunkt på dagen for din personlige konsultation.
  3. Bekræft din booking: Udfyld dine detaljer og bekræft kalenderinvitationen, du modtager på din email (tjek også spam).
  4. Deltag i mødet online: Når det er tid, deltager du nemt i mødet via det link, vi sender dig.

I løbet af vores møde vil vi lytte til dine ønsker, udforske mulighederne sammen og til sidst tilbyde et skræddersyet tilbud, der kan bringe din badeværelsesdrøm til live.

Portrætbillede af Jacob Winsløw

Kan jeg hjælpe dig med dit badeværelse?

Jacob Winsløw

Bygningskonstruktør

Hvad vi tidligere har lavet

Før: Totalrenovering af kælderbadeværelse

Nedrivning og byg af kælderbadeværelse, med bademøbel fra Vola, armaturer og brusesæt fra Semplice

Før: Nedrivning, udbyggelse og nybygning af badeværelse på 1. salEfter: Nedrivning, udbyggelse og nybygning af badeværelse på 1. sal

Nedrivning, udvidelse og byg af nyt badeværelse på 1. sal med bademøbel fra Gustavsberg, poleret armaturer og brusesæt fra Hans Grohe og terrazzogulv

Totalrenovering af kælderbadeværelse med fritstående badekar fra Bernstein med indbygningsarmatur

* Renoveringer udført af underentreprenør, Murermester Jonas Schultz