Hvad siger bygningsreglementet om vådrum?
Et badeværelse kaldes i bygningsreglementet (BR18) for et vådrum, og netop vådrum stiller nogle særligt høje krav til både materialer og udførelse. Formålet er ganske simpelt: Fugt og vand skal holdes inde, for hvis det sniger sig ind i vægge, gulve eller installationer, trues både komforten og bygningens holdbarhed.
Gulve og vægge skal kunne modstå fugt, mekanisk slid og kemiske påvirkninger fra daglig brug – altså både når brusebadet sprøjter lystigt, og når rengøringsmidler tages i brug. Vandtætheden er helt afgørende, især i alle samlinger, tilslutninger og omkring rør. Selve gulvet, gulvbelægningen og ikke mindst samlingerne skal derfor isoleres omhyggeligt, så ingen dråber slipper igennem til underliggende konstruktioner. Rørgennemføringer i gulvet er ikke tilladt i de mest vandbelastede zoner, netop for at undgå svage punkter, hvor vandet let kan finde vej.
Vådzoner og fugtige zoner – hvor gælder hvilke krav?
For nemmere at gennemskue kravene, deler reglementet vådrummet op i to zoner: vådzonen og den fugtige zone. Hele gulvet og væggene tættest på bruseren, badekarret og håndvasken (typisk også de nederste 10 cm af alle vægge), regnes som vådzonen. Her skal materialerne kunne holde vand helt ude, hvilket betyder et omfattende tæthedssystem fra top til bund. Områder uden for vådzonen – de fugtige zoner – har lidt mere lempelige krav, men fortsat langt højere end i almindelige opholdsrum.
Skal der laves vægge eller gulve med organiske materialer som træ, kræver reglerne et ekstra solidt vandtætningssystem. Træ må ikke bruges som belægning på selve gulvet eller på væggene i vådzonen og bør kun indgå under særlige forhold, hvis det skal holde.
Vandtæthed og afledning – sådan undgår man vandskader
Dannelse af fugt og små lækager er desværre en af de største syndere, både når det handler om skimmelsvamp og langvarige bygningsskader. Derfor skal vand på gulvet ledes hurtigt og effektivt væk via et korrekt placeret gulvafløb. Det lyder måske som en selvfølge, men små lunker eller forkert hældning i gulvet kan hurtigt give vandsamlinger – og det bryder hverken bygningsreglementet eller gode badvaner sig om.
Gulvenes tæthed gælder ikke kun belægningen, men især samlinger og tilslutninger til vægge, rør og afløb. Det er også her, de fleste fejl opstår, når badeværelset skal overholde bygningsreglementet, så grundig planlægning og detaljeret udførelse kan ikke undervurderes.
Ventilation: Frisk luft er også et lovkrav
Fugt må ikke blive hængende i luften efter morgenbadet. Det er faktisk et direkte krav i BR18, at ventilationen sørger for et sundt indeklima. Uden korrekt ventilation risikerer man både lugtproblemer, forhøjet fugtniveau og potentiale for skimmelsvamp.
Der er flere måder at opfylde kravet:
- En aftrækskanal på min. 200 cm²
- Enten en ventilationsåbning på min. 100 cm² eller f.eks. en spalte under døren/ventil i væg eller dør til det rum, badeværelset har adgang til
- Hvis badeværelset ligger op ad en facade, skal der være en ventilationsmulighed på min. 30 cm² – eksempelvis et oplukkeligt vindue eller en yderdør
Nye og moderne badeværelser anvender ofte automatisk fugtstyring, så fugten automatisk ledes ud, og indeklimaet forbliver behageligt. En god udluftning forlænger både levetiden for badeværelsets materialer og mindsker risikoen for skader på bygningen i det lange løb.
Adgangsforhold og placering af badeværelse
Ved nybyggeri kræver reglementet, at mindst et toilet- og baderum er placeret på samme etage som hoveddøren. Den frie afstand foran f.eks. toilet og håndvask skal være minimum 110 cm, så både beboere og gæster nemt kan bevæge sig rundt – også med hjælpemidler. Døren skal sikre en åbningsbredde på mindst 77 cm, hvilket især er vigtigt, hvis familie eller fremtidige ejere har ganghjælpemidler.
Renoverer man i en eksisterende bolig, kan reglerne være en smule lempeligere, blot rummet indrettes hensigtsmæssigt i forhold til plads og adgang. Almene boliger har dog ofte yderligere krav til placering og brugervenlighed.
Materialevalg og holdbarhed
Gulve og vægge skal ikke kun tåle vand og fugt. Daglig kontakt med shampoo, sæbe og rengøringsmidler kræver, at overfladerne også kan modstå kemiske påvirkninger. Vælges der træ eller lignende organiske materialer i badeværelset, må det aldrig bruges som direkte gulv- eller vægbeklædning i vådzonen. Visse typer træbeklædning kan i enkelte tilfælde bruges, men kun hvis det ikke indgår som en bærende del af væggen og med en forventet begrænset levetid.
Standardsikringen af vådrum bygger ofte på SBi Anvisning 252, der nærmest fungerer som håndbog for både planlæggere, håndværkere og gør-det-selv-entusiaster. Her finder man alle detaljer om, hvordan gulve, vægge og installationer udføres korrekt, så officielle bygningskrav overholdes.
Renovering eller nybyggeri – forskelle i krav?
Selvom mange tror, at der gælder de samme regler uanset om det er renovering eller nybyg, er det ikke helt korrekt. Større nybyggerier skal leve op til reglementets fulde krav, især ift. adgang, placering og materialevalg. Renoveringsopgaver kan nogle gange indrettes lidt friere, hvis pladsen eller bygningens oprindelige indretning begrænser mulighederne – men sikkerheden og holdbarheden må aldrig kompromitteres.
Det anbefales altid at rådføre sig med professionelle, når der laves større ændringer i gamle vådrum. Ikke blot for at sikre korrekt materialevalg, men også for at undgå skjulte farer og teknisk dokumentation, der kan få betydning ved fremtidigt salg eller forsikringssager.
Tekniske installationer og rør – fokus på korrekt udførelse
Vand og el skal installeres efter alle kunstens regler. BR18 understreger nødvendigheden af, at rørgennemføringer ikke må være svage punkter. Rørene skal lægges, så de ikke gør skade, hvis der opstår utætheder, og de må som nævnt ikke gennemføre gulvet i de mest belastede områder. Installationer kræver præcis planlægning, især hvis der skal installeres gulvvarme, hvilket netop i vådrum kræver, at både varme og tæthedsamlinger udføres korrekt.
For flere vigtige råd om udførelse af VVS-installationer i badeværelser, kan det betale sig at dykke ned i emnet.
Hvorfor alle detaljerne er vigtige
De mange regler og standarder er ikke lavet for at gøre livet surt for boligejere eller håndværkere – tværtimod. De er skabt for at beskytte både ejendommens værdi, det sunde indeklima og den daglige komfort i mange år frem. Et korrekt udført vådrum kræver mere end flotte fliser og moderne armaturer. Kendskab til bygningsreglementet gør vejen til et trygt og harmonisk badeværelse meget kortere, fordi alle løse ender er taget i betragtning fra start.
Står du foran et nyt badeværelsesprojekt, kan det betale sig at få et overblik over reglerne og bruge dem aktivt i planlægning og dialog med både rådgivere og håndværkere. Så bliver både sikkerhed, funktion og holdbarhed integreret helt naturligt.
